Hvis man pumper dækkene hårdt kan man bedre undgå punkteringer. Det hjælper også at fjerne småsten fra dækkene, da de kan tage flere dage om at nå ind i slangen. Og så hjælper det at bruge nye dæk med lav risiko for punkteringer. Du kan læse mere om hvordan du lapper din cykel, hvis uheldet er ude, her.
Smøring med olie og kædespray får cyklen til at køre bedst. Er kæden blevet pibende og cyklen hård at træde, kan du læse et råd fra en tidligere cykelrytter her, som skulle gøre underværker for din gamle kæde.
Tjek jævnligt, at bremserne virker som de skal – håndbremsere kan justeres på kabelskruerne. Rullebremsen, som bliver mere og mere almindelige på de moderne citybikes, kræver meget lidt vedligeholdelse, mens skivebremser og den almindelige V-bremse, kræver udskiftning af bremseklodser og jævnlig justering.
Efter 1 – 3 år er cyklens kæde typisk blevet for slidt og for lang. I grovere tilfælde skal også det bagerste tandhjul skiftes. Kæderne kan fås med en antirustbehandling.
Du kan læse mere om cyklens vedligeholdelse her.










