Her kan du læse mere om de mange kommunale politikker vedrørende trafik, miljø, sundhed og sikkerhed, som vedrører Fredericia Cykelby.
Cykelhandlingsplanen og Trafiksikkerhedsplanen
Cykelhandlingsplanen fra 2005 dannede baggrund for ansøgningen til Vejdirektoratets "Pulje til mere cykeltrafik" og
og er således en vigtig del af baggrunden for og historien om Fredericia Cykelby. Det samme kan siges om Trafiksikkerhedsplanen, som udover at sætte fokus på en øgning af trygheden og trafiksikkerheden for kommunens trafikanter, også konkretiserer at det er kommunens ønske at flere borgere lader bilen stå og istedet vælger at gå eller cykle.
Sundhed gennem livet og Rum til det grønne
De sundhedsmæssige gevinster ved at gå eller cykle fremfor at køre, er ligeledes en del af sundhedsplanen "Sundhed gennem livet", som sætter fokus på en sundere levevis med motion og bevægelse. Fredericia Kommunes naturplan "Rum til det grønne" har ligeledes fokus på cyklisme; smukke naturområder er et vigtigt incitament når befordringsmidlet til og fra arbejde meget gerne skal være en cykel.










